Foto: Karen Rosetzsky
Voksne

En aften med Stig fra D-A-D

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 60 DKK
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Under Skyen
Hør Stig Pedersen fortælle om en lang og farverig karriere, der begyndte med punktidens musikalske oprør, hvor han fandt nogle af de helte, der siden kom til at forme ham. Det sker i en underholdende samtale om punk, vrede og attitude med forfatter Jan Poulsen, og mon ikke der også bliver plads til en røverhistorie eller to?

For teenageren Stig Pedersen blev punk et springbræt til en karriere i musik. Han stod oprindeligt bag ADS, men blev smidt ud af sit eget band og dannede derfor i stedet Disneyland After Dark som et hævnband! Det skulle siden vokse sig til et af Danmarks populæreste bands, der også nyder stor succes mange steder uden for landets grænser.

Efter mere end 40 år som sangskriver, tekstforfatter og bassist – og for mange også det visuelle midtpunkt i D-A-D – har Stig nu valgt også at stå på egne ben. Som Stigge Nasty udgav han i april 2026 sin første mini-LP, Captain Amar, med seks sange, som han selv regner blandt sine favoritudgivelser.

Undervejs i samtalen mellem Jan og Stig vil de spille relevante sange fra plader og bånd med nogle af Stigs forbilleder, men også med hans egne bands, herunder ikke-udgivne optagelser, så den store D-A-D-fan vil også blive tilgodeset.

Det bliver en aften, du ikke vil gå glip af!