Billede af hovedpersonen fra filmen Hana Korea
Voksne

Særvisning: Hana Korea + instruktørbesøg med talk v. Ann Lind.

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Bibliografen Bagsværd
Bagsværd Hovedgade 116,
2880 Bagsværd
Mød den danske filminstruktør Frederik Sølberg, der sammen med filmjournalist Ann Lind vil give en fælles talk efter en særvisning af filmen HANA KOREA.

HANA KOREA er noget så unikt som et dansk produceret koreansk drama - endda baseret på virkelige hændelser.


Filmen fortæller historien om Hyesun, en ung nordkoreansk flygtning, der ankommer til et moderne Sydkorea. I Seoul fascineres hun af de nye muligheder, men kæmper samtidig med savnet af familien, hun har efterladt, og med at finde sin plads i et samfund præget af høje forventninger. Gennem Hyesuns oplevelser skildrer filmen udfordringerne ved individualisering og splittelse. Hendes historie giver et menneskeligt perspektiv på identitet, tilhørsforhold og de valg, der former et liv.


Den danskproducerede HANA KOREA vandt Publikumsprisen på Busan International Film Festival og er en bevægende fortælling om kampen for et bedre liv og om at finde sin plads i verden.