Ulvemælk Af Charlotte Weitze
Fortid, fremtid, dyr, menneske og maskine smelter sammen på den jyske hede.
Af Mads Hansen
Med inspiration fra folkemindesamleren Evald Tang Kristensens liv og værk, har Charlotte Weitze skrevet en tænksom bog, om hvad vi mister, når vi kontrollerer og tæmmer naturen.
I ’Ulvemælk’ knyttes fortid og fremtid sammen i 3 tidslige spor. Vi følger Evald Tang Kristensen som ung mand i 1872 og som aldrende i 1906. I et nært forestående 2040 følger vi Inga, der bor med kæresten Alexander, i et hus i det samme område, hvor Tang Kristensen for mere end 100 år siden, nedfældede viser, savn og gåder fra hedens folk, der mestendels levede under kummerlige kår.
Som følge af klimakrise, har regeringen plantet det meste af Jylland til med træer, så den gamle hede nu er ung skov - fyldt med ulve! Alle livets facetter er overvåget og kontrolleret af OS – Weitzes vision om hvor internettet/AI og Big-Tech kan føre os hen om få år. Og så er der et væsen, der piber, kradser og bidder i døren ved fuldmåne, som vil ind til Inga. Natur og teknologi spiller en stor rolle i bogen, og med et Jylland fyldt med ulve, taler den direkte ind i vor tids frygt og fantasi.
Alle karaktererne i ’Ulvemælk’ synes drevet af længsel efter forbindelse. Den nære fremtid er præget af kontrol, tryghed og magelighed, hvorom fortidens mennesker er i naturens og fattigdommens vold. Men man aner, at den kontrollerede fremtid har fjernet os fra en vigtig og immateriel del af livet, bl.a. de levende fortællinger, som Tang Kristensen ønsker at fange på skrift, inden de uddør.
Det er en bog der tager sig tid og har fokus på karakterernes indre liv. Spændingen bygges langsomt op, og naturen i form af heden, skoven og ulvene, danner en gotisk klangbund igennem fortællingen. ’Ulvemælk’ kræver tålmodighed, men belønner også læseren, hvis man åbner sig op og lytter til stemmerne fra fortiden.