Billeder af en gruppe skålende mennesker fra filmen Cambodianske øldrømme
Voksne

GLADSAXE:DOX: Cambodianske øldrømme + instruktørbesøg

Tid
17:30 - 19:30
Pris
Billet: 95 DKK
Sted
Bibliografen Bagsværd
Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd
Instruktør Laurits Nansen besøger Bibliografen i forbindelse med visningen af hans dokumentarfilm ’Cambodianske Øldrømme’. Visningen er en del af årets GLADSAXE:DOX-festival.

I Cambodja kæmper store internationale bryggerier om at vinde krigen om det hurtigt voksende ølmarked. Gennem aggressiv markedsføring, unge ølpiger og løfter om pengepræmier og økonomisk vækst opfordres den fattige befolkning til at drikke mere og mere alkohol i et af verdens mest korrupte lande.

Vi følger en aktivist, der vover at stå op mod ølindustrien og kæmper en ulige kamp for at indføre en national alkohollov. Samtidig møder vi almindelige cambodjanere, der som ølsælgere, sangere og ølpiger drømmer om, at ølindustrien kan blive deres vej til et andet og bedre liv.

Cambodian Beer Dreams skildrer, hvad der sker med mennesker, etik og moral, når alkohol og kapitalisme slippes løs i et fattigt, korrupt land uden begrænsninger.

Instruktøren Laurits Nansen har tidligere arbejdet som journalist på DR, men har i dag helliget sig dokumentarfilmen. Vi glæder os til at byde ham velkommen i Bibliografen.

Om GLADSAXE:DOX

GLADSAXE:DOX er et samarbejde mellem Bibliografen, CPH:DOX og Gladsaxe Kommune.

Festivalen finder sted 10. til 23. marts og kan byde på 5 spændende film. Film der inviterer os ud i verdens hjørner og helt ind i virkelige menneskers liv.

Se det fulde program for festivalen på Bibliografens hjemmeside.