Voksne

Livestream: Zadie Smith på International Forfatterscene

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Gladsaxe Hovedbibliotek
Søborg Hovedgade 220,
2860 Søborg
Under Skyen
Den britiske stjerneforfatter Zadie Smith er hovedperson på International Forfatterscene i Den Sorte Diamant 6. oktober. Du kan se med direkte fra Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor vi viser forfattermødet live på storskærm.

Slå dig ned med en kop kaffe på biblioteket og oplev en aften i selskab med en af vor tids mest skarpe og toneangivende forfattere, når Zadie Smith indtager scenen i Den Sorte Diamant. Her bliver hun interviewet om sit prisvindende forfatterskab.

Anledningen er, at hun modtager H.C. Andersens Litteraturpris 2026, og derfor er hun på et af sine sjældne besøg i Danmark. Vi glæder os til at opleve det hele live – direkte fra første række via livestream.

Zadie Smith skriver skarpt og humoristisk om multikulturelle miljøer, hvor identitet formes af race, klasse og oprindelse. Siden debuten med 'Hvide tænder' i 2000 har Zadie Smith sat et markant aftryk på den internationale litterære scene. Med en sjælden kombination af intellekt, humor og menneskelig indsigt spænder hendes forfatterskab bredt – fra romaner og essays til noveller, drama, debat og børnebøger.